Sprøde og lækre hjemmesyltede rødløg

Virkelig nemt – virkelig lækkert!

-Det er faktisk super nemt at sylte grøntsager. Du kan sylte alle mulige grøntsager, men netop rødløg egner sig rigtig godt til syltning. Rødløg bliver lidt mildere i smagen, men bevarer sin sprødhed. Derfor udgør syltede rødløg super lækkert tilbehør til langt de fleste retter. Du kan også servere de syltede rødløg på tapas  bordet, da de syltede rødløg egner sig rigtig godt til pate, pølse eller fede oste. Du kan selvfølgelig også servere de syltede rødløg på mere traditionel vis i en hjemmelavet burger eller hotdog, for at tage den hjemmelavede fastfood til helt nye højder, eller endda som topping på dit smørrebrød. Syltede rødløg er også super lækkert tilbehør til grillaftenen, et friskt tilbehør til din simreret eller noget helt andet. Tro mig, så snart du har forsøgt dig med hjemmesyltede rødløg, bliver de en uundværlig del af din husholdning.

Super god måde at forlænge holdbarheden – og undgå madspild

Jeg lavede syltede rødløg af 3 -4 rødløg, som jeg alligevel have i overskud, og som snart trængte til at bliver brugt. Jeg har tidligere forsøgt mig med hjemmesyltede agurker og squash, og de blev begge virkelig gode. Derfor fik jeg lyst til at forsøge mig med syltede rødløg, og det blev en klar succes. På den måde fik jeg samtidig brugt mine rødløg og undgik at smide løgene ud. På den måde fik jeg fremtryllet lækkerier og var med til at stoppe spild af mad – kan man næsten ønske sig mere? Næsten ikke – når man er et stort madøre som mig 🙂

Du skal bruge: 

  • 2 rødløg
  • 1 dl æbleeddike
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk salt
  • Evt. et par peberkorn

Sådan gør du:

Pil rødløgene og skær dem i tynde skiver, som lægges i et patentglas.

Kom eddike, vand, sukker, salt og peberkorn i en gryde og bring det til kogning. Lagen skal kun koge så længe, at saltet og sukkeret netop opløses. Tag gryden ag varmen og hæld den varme eddikelage over løgene. Sæt låget på patentglasset og  sørg for at glasset er lukket helt lufttæt. Lad glasset stå på køl i mindst to timer før servering, men gerne længere.

Tip:

De syltede rødløg skal marinere i et par timer, men bliver kun bedre af at stå længere. Lav dem gerne nogle dage i forvejen, så de rigtigt har tid til at marinere og få smagen frem. Jeg lavede dobbelt portion, da jeg nu var i gang, for løgene kan sagtens holde sig. Opbevar de syltede løg i et tætlukket patentglas i køleskabet, så holde de sig friske og lækre længst muligt.

Tip til variation:

Hvis du har lyst til at prøve noget lidt andet, så kom et par stjerner stjerneanis i patentglasset med de syltede rødløg. Det giver en meget fin og let lakridsagtig, sødmefuld smag, som kløder dine rødløg rigtig fint. Samtidig giver den lette smag af anis et lækkert pift til din hjemmelavede burger eller et nyt og moderne tvist til din hotdog. De syltede rødløg er også super gode oven på smørrebrød.

 

Velbekomme!

 

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.