Med små ændringer i hverdagen kan du undgå madspild

Madspild er en af hverdagens helst store syndere. Faktisk står de danske husholdninger samlet for 261.000 tons madaffald, hvert eneste år. Det er altså mad som sagtens kunne have været spist, men enten blev for gammelt, skåret fra eller af anden grund kasseret. Dette svarer til at hver eneste dansker årligt smider 47 kg mad ud. Oftest bliver maden kasseret, fordi den er blevet for gammel, men også for store pakker eller store indkøb bærer en del af skylden.
Heldigvis er der flere ting man kan gøre i hverdagen, for at stoppe spild af mad. Ofte kræver det kun små ændringer, justeringer eller tilvænning, og resultatet er meget mindre madspild, som kan mærkes på madbudgettet. Faktisk smider en gennemsnitslig familie med to forældre og to børn, mad ud for 7.200 kroner om året. Det er ret tankevækkende og et temmelig højt beløb.
Heldigvis kan man starte med små ændringer i hverdagen, som hver især kan være med til at skære ned på madspildet. Så bare rolig, der er håb i kampen om at stoppe spild af mad.

Her kommer et par af de tricks, jeg selv bruger i min hverdag. Jeg håber I kan bruge dem til noget.

 

  • Køb kun de mængder du har brug for:
    Mange forbrugere benytter sig af supermarkedernes mængderabatter og køber stort ind, også selvom man ikke har brug for det. Logikken ligger i, at man føler man sparer penge ved at købe mere, men det er dog sjældent en fordel af købe alt for stort ind. Hvis en familie eksempelvis køber 20 bananer, fordi det var det billigste, men alligevel smider de 15 af dem ud, har det været en direkte dårlig forretning. Derfor må rådet først og fremmest være: Køb kun de mængder du har brug for, og lad dig ikke friste af mængderabatter.

 

  • Del pakkerne op og frys dem ned:
    Hvis du derimod ikke kan stå for mængderabatterne, og elsker at købe stort ind, så sørg for at få pakket varerne væk, så de kan holde sig længst muligt. Ofte kan du købe kæmpepakker af pålæg og kød på tilbud, men man gider jo ikke sidde og spise spegepølse dag ud og dag ind, bare fordi det var på tilbud. Derfor kan det vær een god ide at dele pakkerne op i mindre pakker, og lægge dem i fryseren. Derved holder kødpålægget sig langt bedre, og du har frisk og lækkert pålæg til længere tid, samtidig med at du sparer penge ved storkøb.

 

  • Opbevar dine råvarer korrekt:
    Når du opbevarer dine råvarer korrekt holder de længere, og holder dine råvarer længere, kan du i større omfang undgå madspild. Derfor er det ikke helt uvæsentligt hvordan du opbevarer dine råvarer, selvom det ofte kan være svært at holde styr på, hvordan de forskellige fødevarer bedst holder sig friske. Mange går i særdeleshed galt i byen når det kommer til frugt og grønt, derfor her jeg lavet en oversigt med 40 forskellige frugter og grøntsager, hvor længe de holder sig friske, og hvordan du bedst opbevarer dem.

 

  • Brug fryseren:
    Dette gælder for alle de råvarer du ikke kan nå at få spist: Frys dem ned. Fryseren er min ynglings opfindelse, for den kan opbevare næsten alt. Kød, pålæg, brød, rester fra aftensmaden eller smårester du ikke kan få brugt lige nu og her – frys dem ned. Der er altid et eller andet at bruge dem til, og så længe du har dem nedfrosset, kan det næsten ikke blive for gammelt. Dog skal du helst huske nogenlunde hvad du har i fryseren, for ellers kan en kummefryser hurtigt blive en meget uoverskuelig tidskapsel. Derfor skal du helst kunne huske nogenlunde hvad du har deri, og huske at få det brugt, så snart muligheden byder sig.Når har altid små bøtter med fløde, kokosmælk, tomatpure og hønsebouillion i fryseren, de kan altid lige pifte lidt op i gryderetten eller sovsen, og jeg bruger sjældent en hel dåse tomatpure eller kokosmælk på én gang, og i stedet for at smide det ud, så gemmer jeg det til senere. Det var egentlig et tip jeg fik fra min kæreste, som havde lært det af sin mor, og jeg blev fan af ideen med det samme. Det er så smart!

 

  • Brug det hele af dine grøntsager, og undgå madspild:
    Rigtig mange skærer rigtig meget fra deres grønsager før de bruger dem til eksempelvis aftensmaden. Dette kunne eksempelvis gælde næsten halvdelen af en porre, som ryger ud fordi man ikke tror at den kan bruges. Eller stokken af en broccoli eller blomkål.
    Faktisk kan man bruge stort set hele porren, ligesom man også sagtens kan bruge stokken i både broccoli, blomkål og andre kål for den sags skyld. Dog er der rigtig mange der skærer stokken fra, da man ikke tror at den er ligeså sund som buketterne eller smager af lige så meget. Det er rigtigt nok at stokken er lidt grovere, men derfor kan man sagtens bruges den i gryderetter, pureer, i en grøntsagssauce eller -suppe. For der er lige så mange vitaminer og mineraler i stokken som i resten af grøntsagen.
    Som sagt kan du altså sagtens bruge stokken i mange forskellige sammenhænge. Du kan også sagtens skære stokken fra og ud i små stykker. Så kan du nemlig fryse den ned, og hælde den direkte i en grøntsagssuppen. Den giver smag og masser af sundhed til langt de fleste retter. Og så undgår du madspild. Win-win! :)Herunder har jeg taget nogle billeder af hvor meget man faktisk kan få ud af henholdsvis en porre og en broccoli, når man tager det hele med.

IMG_0465

IMG_0202
 

 

 

 

På broccolien har jeg kun kasseret den yderste, meget grove og beskidte del, resten er blevet skåret fint ud og røget i fryseren til senere.

På porren har jeg kun skåret det øverste af toppen af, som ikke var lige så sprødt og frisk som resten af porren. Derudover har jeg kun fjernet det ene yderste blad. På denne måde får jeg det maksimale ud af grøntsagerne og undgår madspild.

 

  • Skær det dårlige fra i stedet for at kassere det hele:
    Jeg har ofte oplevet af der kommer en brun plet på en banan eller et æble, eller at tomaten har en blød plet. Det betyder altså ikke at hele frugten er dårlig og ikke kan spises. Du kan sagtens spise resten, men så bare skær pletten fra, hvis du ikke vil have det.
    Hvis tomaterne er ved at blive lidt bløde i det, kan du også sagtens skære dem i stykker og bruge dem i kødsovsen, tomatsaucen eller i en grøntsagssuppe.

 

  • Brug resterne (fra grøntsagsskuffen) til suppe, mos, grød eller bouillon:
    Har du overskydende grøntsager, som du ikke ved hvad du skal bruge til, så put dem allesammen i en gryde og kog det sammen. Næsten alle grøntsager kan koges til en lækker hjemmelavet supper, bouillon eller fond. De to sidstnævnte kan sagtens hældes i mindre bøtte rog fryses ned, så du har en smagsgiver til den gryderet som måske mangler et lille pift. Du kan også koge grød eller babymos, der er masser af muligheder. Det vigtigste er bare at være en smule kreativ og tænke lidt ud af boksen. For i grunden kan du jo koge suppe, mos, grød eller bouillon af næsten alle frugter og grøntsager. Og så gør det ikke så meget at du har 5 gulerødder, to kartofler og en pastinak, som du måske ikke kunne have brugt hver for sig, men sammen kan det blive en rigtig fin grøntsagssuppe, bare prøv dig frem og find din favorit.Hvis du laver din egen grøntsags bouillon eller fond, kan du sagtens dele den op i mindre bøtter og gemme den på frost, så har du altid en lille smagsgiver til saucen, og i modsætning til dem fra supermarkedet, er den lavet af rigtige grøntsager, og ikke salt og smagsforstærker, som er primære ingredienser i dem man kan købe.

 

Det var et par af mine tips til at mindske madspild i hverdagen, men der er selvfølgelig masser af måder at gøre det på. Det handler bare at om finde de måder som virker bedst for en selv, for ellers får man det ikke til at virke.

Hvis I har tilføjelser eller andre gode ideer vil jeg også meget gerne høre dem.Jo flere muligheder, jo bedre kan vi blive til at undgå madspild.

Håber at høre fra jer!
– Rikke

7 Kommentarer

  1. Pingback: Rugbrøds smulder - raspens grove fætter - Rikkes Rester

  2. Cornelia Lessmann-Mårtensson

    SÅ inspirerende, tusind tak, er altid glad for at lære noget nyt

    Svar
    1. Rikke

      Hej Cornelia

      Tuisind tak for de søde ord, og jeg er virkelig glad for at høre fra dig. Jeg håber du kunne bruge mine råd 🙂
      God aften til dig! 🙂

      Svar
  3. Betina Olesen

    Ang. grøntsagsideer. Når ugen er omme, så laver jeg næsten altid en omgang wok af de sidste… og synes jeg kan bruge alt dertil, undtagen kartofler, agurker og tomater. Så meget forskellige wokretter fra gang til gang, alt efter hvad jeg har liggende af grøntsager der skal bruges.

    Svar
    1. rikkebolding93@gmail.com (Forfatter)

      Hej Betina
      Åh wok er også en af mine favoritter, når der skal ryddes op i grøntsagsskuffen. For som du selv siger: wokken kan varieres i det uendelige, og det er super nemt, hurtigt og smager altid lækkert.

      Jeg har faktisk også lavet et indlæg på bloggen med “reste-wok”, hvoir jeg fik brugt alle køleskabets grøntsager, du kan se opskriften her:
      http://rikkesrester.dk/reste-wok-med-rejer-groentsager/

      Mange hilser
      RikkesRester

      Svar
  4. Karina Hebsgaard

    Ja, det er bare med at få spredt diverse tips! Til Betina Olesen: Kogte kartofler kan kommes i foodprocessoren med salt efter smag samt mel. Tilsæt mel til det ikke klistrer mere (en god del) og rul dejklumper tyndt ud på et melet bord. Tør-steg på en slip-let-pande og voila: Tortillas til din agurk, tomater m.m.! En mediumstor kartoffel ca. lig med to tortillas.

    Svar
    1. rikkebolding93@gmail.com (Forfatter)

      Hej Karina

      Det var da en super god ide! Den skal jeg se af have afprøvet 🙂
      Men hvis man har kogte kartofler tilovers (og tomater, som i Betinas tilfælde) kan man sagtens bruge begge dele i en lækker æggekage. De kogte kartofler giver en del mere “fylde” til æggekagen, så den mætter bedre. Og så kan du servere de friske tomater til, det er og bliver bare lækkert 🙂

      Ellers kan du lave din egen hjemmelavede tomatsauce til pizzaen, af de overskydende tomater. Den kan holde sig i et par dage i køleskabet, men kan også sagtens fryses ned. Og fra frost, kan den også sagtens være smagsgiver til en lækker kødsovs.
      Så mulighederne er mange, bare man hele tiden tænker på: Hvordan kan jeg få brugt disse råvarer, eller lavet noget ud af dem, som jeg lettere kan opbevare, og som holder sig frisk længere (eventuelt i fryseren)?

      Mange hilsner
      Rikkes Rester

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.