Hej med jer!

Nu sker det så.

Min første post på min egen blog. Whoa det føles underligt.

Normalt får jeg svedige håndflader og åndenød når jeg skal poste noget på de sociale medier, men nu gør jeg det alligevel. Fordi jeg har lyst.
Om folket så kan lide hvad jeg skriver, det er en anden sag. Måske er I ligeglade, hvem ved. Men nu får det alligevel et skud.

På denne hjemmeside har jeg tænkt mig at poste forskellige tips og tricks til at mindske madspild, og bruge dine rester. For rester behøver bestemt ikke at være kedelige! Jeg har engang holdt en hel middag for 16 mand, kun med rester – og ingen gik sultne hjem.

Men hvorfor, tænker du sikkert:

Jeg elsker at trylle i mit køkken, og specielt når jeg kan forvandle overskudsingredienser og rester om til de lækreste retter.

Ofte går jeg i køkkenet uden nogen videre plan eller opskrift, og lader min inspirere af de ingredienser og madvarer jeg finder i køleskabet.
Hver gang jeg ser en halv broccoli eller et tørt daggammelt rugbrød tænker jeg: Hvordan kan jeg bruge det? Hvad kan jeg lave af det her? Og hvordan får jeg det brugt, så det ikke går til spilde.

Jeg elsker at tænke ingredienser og madvarer på en ny måde og i nye sammenhænge. Og jeg elsker når man kan undgå madspild.
Derfor prøver jeg nu noget nyt og starter mig en blog; om madspild.

Enjoy!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.