Frugter og grønstager – hvordan holder de sig bedst friske?

Skal bananer og avocadoer i køleskabet? Eller bliver de overmodnet og mister smagen af det? Meningerne er mange, og det er lidt af en jungle at holde styr på hvilke frugter og grøntsager der skal på køl og hvilke der helst ikke skal.

Generelt er det altid en fordel at købe mindre indkøb af de frugter og grøntsager du skal bruge. Derved har du altid den friskest mulige frugt og grønt i huset og du undgår Spild Af Mad. Dog er det langt fra de fleste der har tid til at købe ind hver dag (og det gider man jo heller ikke i længden) derfor giver det god mening at opbevare sin frugt og grønt så den holder sig lækker længst muligt. Jeg har derfor forsøgt at lave en lille oversigt over de forskellige frugter og grøntsager, og hvordan de holder sig friske og lækre, længst muligt.

ananasAnanas:

Ananas er jo en tropisk frugt, som ofte er længe undervejs i en kølebil, så man kunne tro at de derfor holdt sig bedst på køl. Det kan man også godt, men de holder langt bedre på både smag, saft og sødme udenfor køleskabet. Man kan selvfølgelig godt opbevare sin ananas på køl indtil den skal spises, men kan med fordel tage frugten ud fra køl et par timer før, da en del smag og sødme derved vil komme igen. Derudover skal frugten helst ikke skæres ud før lige før servering, så mindst mulig saft og vitaminer forsvinder.

Avocadoer:

Avocadoer er drønsvære at få perfekte. Enten er de umodne og hårde som sten, ellers avocadoogså er de bløde og fulde af brune pletter. Derfor er det generelt en fordel at købe dine avocadoer samme dag som du skal bruge dem, så har du bedst styr på hvordan avocadoerne er. Ellers kan du købe en pose med umodne avocadoer og opbevare dem i en skål på køkkenbordet ved stuetemperatur. Mange putter dem i køleskabet for at forlænge holdbarheden, da de kan holde sig i 2-7 dage på køl. Dog får avocadoer hurtigt brune pletter af at være på køl. Så hvis du ikke skal bruge avocadoerne med det samme, så køb de umodne avocadoer og opbevar dem på køkkenbordet. Hvis du så pludselig skal bruge dem asap, så pak dem ind i sølvpapir og læg dem i ovnen i 10 minutter ved 120 grader, så bliver de fine, modne og klar til brug på ingen tid. Du kan også lægge dem sammen med frugter som æbler eller bananer, så er de spiseklare efter 1-2 dage.

bananer nyBananer:

I virkelighedene er bananer en af mine favoritfrugter. De er skønne som de er – og endda leveret i deres egen naturlige indpakning. Derudover kan man bruge bananer på hundredevis af måder. Derfor har jeg næsten altid bananer i huset. Dog skal de ikke være i køleskabet, for så bliver de hurtigt overmodne, tørre og får brune pletter. Derfor skal de, ligesom avocadoer, helst opbevares i en skål på køkkenbordet. Dog er bananer kendt for at udskille ethylen – et stof som får andre frugter og grøntager til modne hurtigere. Derfor skal de helst opbevare bananer for sig selv – eller hvis du har nogle umodne frugter, som du gerne vil have hurtigere modne (som fx avocadoer) kan du lægge dem i en papirspose, så er avocadoerne modne og spiseklare efter 1-2 dage.
Hvis dine bananer er blevet overmodne kan du sagtens bruge dem i madlavning, eksempelvis bananpandekager med havregryn (uden både mel og sukker) eller andet bagværk, da meget modne bananer er meget søde og derved giver god sødme til kager og bagværk, samtidig med at det er langt sundere end almindeligt hvidt sukker.
Du kan også putte bananerne i fryseren, derved har du hurtigt ingredienser til smoothies eller hurtig hjemmelavet is.

Citrusfrugter:citrusfrugter

Citroner, appelsiner, limes osv. mister smagen og kan få bløde pletter hvis man opbevarer dem på køl. Derfor skal de også helst opbevares i en skål på køkkenbordet.
Hvis du ikke får dine citrusfrugter spist med det samme, kan skallen godt blive tør, hård og svær at pille, men det betyder langt fra at frugten er dårlig og ikke kan spises. Hvis skallen på dine citrusfrugter er blevet hård og tør kan man skære den af og filettere frugten, så smager den stadig skønt og du undgår madspild. Du kan også stadig sagtens halvere den og presse saften af frugten og bruge den i madlavning eller bagning.

bærJordbær (og andre bær):

Bær generelt, og jordbær i særdeleshed, skal helst spises med det samme. De har nemlig ikke ret godt af en tur i køleskabet. Hvis man stiller isne bær i køleskabet mister bærrene lynhurtigt en masse smag og en stor del af deres vitaminer. Derfor skal de også helst opbevares på køkkenbordet, og helst spises med det samme hvor de er friskest. Faktisk falder jordbærs vitaminindhold med over 50 % efter kun en dag på køl. Derfor skal du helst spise dine bær samme dag som du køber dem, så er de lækrest.

Derudover er det også vigtigt at bærrene vaskes og skæres ud så tæt på servering som mulig, da de derved bedre holder på smagen og vitaminerne.

 

Kartofler:

Man har altid hørt at kartofler skal opbevares mørkt og køligt, hvilket egentlig også er rigtigt. I gamle dage opbevarede man kartofler (og kartofler lilleløg) på en køligt løft eller i en kølig kælder – blødare der var køligt og tørt. Og det gælder egentlig stadig: Kartofler skal helst opbevares tørt, køligt og gerne mørkt, så holder de længst.

Hvis kartoflerne bliver opbevaret for lunt, begynder de at spire alt for hurtigt. Opbevares de fugtigt begynder de at rådne.
Netop fordi jeg ikke rigtigt har en køligt sted til at opbevare kartofler om sommeren, putter jeg dem nogle gange på køl for at de holder længere. Det kan man også sagtens, dog kan kartoflernes smag godt blive lidt sødere efter lang tid i køleskabet. For at mindske dette, kan man bare tage kartoflerne ud et par timer før du skal bruge dem, så undgår man noget af sødmen som køleskabet kan medføre.

Løg:
løg

Historien med løg er meget lig den ovenstående med kartoflerne. Simpelthen: opbevar dem køligt, tørt og gerne mørkt. På denne måde kan de holde sig i helt op til 6 måneder.
Hvis løg opbevares på køl kan de tørre ud og miste smag – samtidig med at køleskabet godt kan tage smag af løgene, hvilket ikke altid er dejligt.

melonerMeloner:

Når solen skinner og det er varmt, er der ikke meget bedre end en stor, saftig, iskold melon. MEN i virkeligheden er køleskabet ikke det bedste sted for din melon, for på køl kan den hurtigt miste an masse smag og saftighed. Nogle gange kan man få fat i en vandmelon der ikke smager af ret meget anden end vand, og så kan det sagtens være fordi den har ligget i køleskabet for længe. Så hvis du vil beholde sødmen og saftigheden i melonerne skal de opbevares på køkkenbordet. Hvis du vil have dem kolde ved servering kan du selvfølgelig godt lægge dem på køl, bare helst ikke flere dage af gangen. Hvis du skærer din melon i stykker, skal den stå på køl i en lufttæt beholder.

Du kan også skære melonen i stykker og fryse dem ned, så er du halvvejs færdig med en hurtig og lækker, hjemmelavet smoothie.

Pærer:pærer

Pærer er lidt en tricky frugt, for de minder lidt om avocadoer i modenhed – de springer fra at være helt umodne og stenhårde til at være alt for bløde. Det skyldes at de, ligesom bananer, stoffet ethylen, som fremskynder modningen. Derfor kan man også opleve at vejen fra stenhård og umoden kan udvikle sig til overmoden og kedelig på meget kort tid. Det skyldes ethylen.

Eksperterne siger, at pærer bør opbevares på køkkenbordet, i en skål for sig selv, for ikke at fremskynde modningen hos andre frugter. Derudover holder de bedst på smagen og vitaminerne ved opbevaring udenfor køleskabet. Dog kan jeg bedst lide mine pærer mens de stadig er temmelig faste i kødet, så jeg har dem næsten altid på køl, for at jeg bedre kan styre det, så de ikke bliver for modne og bløde.

tomaterTomater:

Tomater holder sig bedst udenfor køleskabet, altså i en skål på køkkenbordet. Når de opbevares ved stuetemperatur holder de langt bedre på smagen og sødmen. Tomater holder sig ikke længere i køleskabet, for holdbarheden ændres ikke rigtigt, smagen forsvinder bare hurtigere ved opbevaring på køl. Faktisk mister tomater op til 66 % af deres smag ved at blive opbevaret for køligt.
Tomater er meget følsomme overfor ethylen producerende fødevarer som fx bananer og pærer, så derfor skal tomater helst holdes for sig selv for at kunne holde længst muligt.

Æbler: æbler

Æbler holder bedst på smagen ved at blive opbevaret på køkkenbordet, da køleskabet kan mindske både smagen og vitaminindholdet i frugten. Dog indeholder æbler en del ethylen (ligesom bananer og pærer) som gør, at ethylen følsomme fødevarer (som tomater) kan modnes og blive dårlige meget hurtigere. Derfor skal æbler helst opbevares for sig selv.
Hvis du har nogle æbler du ikke lige kan få brugt, kan du eventuelt fryse dem. Dog skal de så helst være skåret i både først eller lavet til æblemos. Hvis du skærer dem i både og derefter fryser dem ned er du allerede halvvejs i mål med en hurtig æble-crumble til en anden god gang.

 

Så hvad skal man gøre? 

Det var en kort lille gennemgang af nogle forskellige frugter og grøntsager. Og der er sikkert stadig mange meninger og holdninger til hvordan man bedst kan lide sine frugter og grøntsager. Eksempelvis lyder rådet for både pærer og æbler at de helst skal opbevares på køkkenbordet, men jeg kan nu alligevel bedst lide mine frugter når de er køleskabskolde. Så i virkeligheden skal man jo bare finde frem til den måde man selv synes fungerer bedst. Og meget få frugter og grøntsager tager direkte skade af en tur på køl, men det er jo ærgerligt hvis ens råvarer mister smag hvis man kun forsøger at forlænge deres holdbarhed – dette er specielt gældende for avocadoer, bananer, bær og tomater, som virkelig ikke har godt af at blive opbevaret på køl.

Dog må det vigtigste råd være, at man selvfølgelig helst skal købe frugt og grønt i den mængde man har brug for. For det er jo klart en fordel kun at købe 4 bananer hvis man kun spiser 4, frem for at købe 15 bare fordi de er på tilbud.

4 Kommentarer

  1. Anonym

    Loge en tilføjelse: hvis avocadoer lægges sammen med æbler, går de fra stenhårde til modne på en dag.

    Svar
    1. rikkebolding93@gmail.com (Forfatter)

      Nå ja, det er da egentlig rigtigt – tak for tippet! 🙂

      Svar
  2. Pingback: Endnu mere frugt og grønt - og hvordan det bedst holder sig friskt. - Rikkes Rester

  3. Pingback: Hjemmelavet æblemos - Rikkes Rester

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.