Endnu mere frugt og grønt – og hvordan det bedst holder sig friskt.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om hvordan en lang række frugt og grønt bør opbevares for at holde sig frisk og lækker længst mulig. Ved at opbevare dine råvarer korrekt, holder de sig friske og lækre længst muligt, og du slipper for skuffelsen af rådden frugt eller grønt og er derved med til at stoppe spild af mad.

Derfor er dette en tilføjelse til tidligere opslag “Frugter og grønstager – hvordan holder de sig bedst friske?”  En form for vol.2, om man vil 🙂
De frugter og grøntsager jeg har skrevet om tidligere står også herunder, men med et link til tidligere opslag, ellers ville det her opslag blive temmelig langt. (Hvilket det nok bliver i forvejen.. Men når jeg først går i gang er det svært at stoppe!) Men jeg håber I vil bære over med mig og have tålmodighed. Herunder finder du en oversigt over 40 forskellige slags frugt og grønt, en guide til hvordan du opbevarer dem bedst muligt, så de opnår den længst mulige holdbarhed. Dette indslag skal ses som en form for “frugt-og-grønt-holdbarheds-abc”, men I må kalde det hvad I vil 🙂

God læselyst!

Agurk:

Agurker kan holde sig ca. en uges tid på køl i deres plasticindpakning. Man kan også skære den ud i skiver eller tern, men så holder den sig kun frisk og sprød i et par dage. Dog kan agurk i skiver godt blive tørre i længden, men dette kan afhjælpes ved at lægge et stykke fugtet køkkenrulle over agurkerne og gemme dem i en lufttæt plasticbeholder.

Ananas:

appelsinAppelsin:

Appelsiner har, som andre citrusfrugter, bedst af at blive opbevaret på køkkenbordet ved stuetemperatur, hvor de bedre holder på smag og duft, men kan også lægges i køleskabet. På køl kan de holde sig i 2-3 uger, hvorimod de kan holde sig 1-2 uger ved stuetemperatur.
Appelsiner kan godt blive tørre i skallen efter at have lagt ude i længere tid, men det betyder ikke at de ikke stadig kan bruges. Når skallen er tør og kedelig, kan man skære skallen af og filetere appelsinen, som så kan bruges i kager, bagværk eller bare spises som de er.
Man kan også presse appelsinerne og fryse saften.

Asparges:

Asparges skal helst være på køl, hvor de kan holde sig i op til to uger i en plastpose. Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan du skære enderne af og stille dem i koldt vand i en time, så bliver de friske igen. Du kan også skære dem i mindre stykker og fryse dem, men så skal de lige blancheres ført.

Auberginer:

Auberginer holder sig bedst ved ca. 8 grader, hvor de kan holde sig i 4-6 dage. De kan dog både opbevares ved stuetemperatur eller i køleskabet, det gør ikke den store forskel. Dog skal du passe på med at have dine auberginer sammen med bananer, æbler eller pærer, som udsender meget ethylen, som kan fremskynde modningen og derefter forrådnelsen af auberginen.
Du kan også sagtens fryse dine auberginer og bruge dem i en sammenkogt ret senere, så er det dog lettest at du skærer dem ud først.

Avocado:

Bananer:

Blomkål:cauliflower_broccoli_4328472_m

Blomkål skal helst opbevares på køl, men her kan den så også holde sig i helt op til en måned uden problemer, og den behøver ikke pakkes ind først. Du kan også skære den i mindre stykker og fryse den, så er den bare ikke helt så sprød længere, men kan sagtens bruges i en sammenkogt ret. Hvis du vil fryse den, er det bedst at have blancheret den først.

Broccoli:

Broccolien har det bedst på køl, og gerne i en plasticpose. Her an den holde sig i 1-2 uger. Broccoli er dog ret følsom over for frugter som udskiller ethylen (som fx æbler, tomater og bananer), så derfor skal den helst ikke opbevares sammen med disse. Du kan også fryse din broccoli, men så bør den blancheres først.
Ofte bruger jeg buketterne fra en broccoli i salater og wokretter, og skærer derefter stokken ud i tern og fryser disse. Stokken er nemlig lige så sprængfyldt af vitaminer, mineraler og antioxidanter som buketterne er, men alligevel smider rigtig mange stokken ud, hvilken er super ærgerligt. Den smager præcis lige så godt som buketterne, og fungerer glimrende i flere forskellige retter. F.eks. kunne jeg finde på at bruge stokken af broccolien i en kødsovs, lasagne, grøntsags suppe, en tærte eller en sammenkogt ret.

Champignon:

Champignoner skal helst være på køl, for ellers bliver de tørre og kedelige på ingen tid. De holder sig desuden bedst i deres plasticindpakning, eller renset og i en plasticpose. Uanset hvilken af disse måder, kan de holde sig i ca. en uges tid på køl. Nogle gange vil champignonerne blive en smule brune, men det gør ingenting, de må bare ikke blive slimede eller klistrede, så duer de ikke længere.

Citrusfrugter:

Forårsløg:

Forårsløg skal helst være i køleskabet, for så bevarer de bedst deres sprødhed og saftighed. Hvis de er i en plasticpose på køl kan de sagtens holde sig i op til 10 dage.

Grønne bønner:

Grønne bønner skal også helst opbevares på køl i deres originale emballage, eller eventuelt i en plasticpose. Derved kan de holde i en lille uges tid.

Gulerødder:gulerødder

Gulerødder kan både opbevares på køl eller som kartofler – mørkt og køligt. Dog skal de helst opbevares uden top, for hvis de har top på, bliver de hurtigt slatne og kedelige. Derfor skal du helst nippe toppen af med det samme, for så kan gulerødderne holde i 2-3 ugers tid.

Hovedsalat:

Salat kan sagtens holde sig i sin originale emballage i en lille uges tid på køl. Men hvis du skal være rigtig god ved din salat, så den rigtigt kan holde sig lækker og frisk, bør du skylle den, lade den suge lidt væde, lade den dryppe af og derefter opbevare den i en plasticpose i køleskabet. Du kan også skære bladene af stokken, skylle dem grundigt og lade dem dryppe af og opbevare dem i en pose på køl. Uanset hvad, kan hovedsalaten holde i et par dage til en lille uges tid på køl.

Hvidløg:

Hvidløg holder sig længst på køl, men kan godt miste smagen lidt. Derfor bør du egentlig have dem liggende i en skål på køkkenbordet hvor de bedst bevarer smagen. På køl kan de dog holde sig i helt op til 7 måneder, hvorimod de kun kan holde sig 3-4 uger ved stuetemperatur. Hvis du derfor opbevarer dem på køl, kan det være en ide at have dem i en lufttæt beholder ( fx et gammelt syltetøjsglas), så holder de lidt bedre på smagen.

Ingefær:

Ingefær kan både opbevares på køl eller ved stuetemperatur, men holder bedst smagen ved stuetemperatur. Begge steder kan ingefæren holde sig i et par uger. Du kan også fryse din ingefær ned, men så er det lettest hvis den er skrællet og skåret i lidt mindre stykker.

Jordbær (og andre bær):

Kartofler:

Kiwi:

Kiwier har ikke godt af at komme i køleskabet, så skal derfor helst ligge i en skål på køkkenbordet, hvor den kan holde sig i 3-5 dage. Hvis du har en kiwi der er ved at blive lidt for moden, kan du skrælle og skære den i mindre stykker og fryse den. Så kan du bruge den til en lækker smoothie en anden gang.krydderurter

Krydderurter:

Krydderurter skal helst være i køleskabet, med mindre de har rod på. Hvis de har det, skal de helst stå i en lille krukke i vindueskarmen, og vandes godt (for i supermarkedet får de ofte ikke så meget vand at lave af). Når du har krydderurter i vindueskarmen (eller et bed udenfor) har du altid let adgang til dem, og det er så lækkert i madlavningen! Hvis du på et tidpunkt har for mange, kan du sagtens fryse dem ned til senere. Bare husk at skylle dem gryndigt først, dup dem tørre, og pak dem med fordel ned i mindre portioner. Hvis det skal være rigtig nemt, kan du gøre dig selv en tjeneste og hakke dem før nedfrysningen.
Hvis du køber krydderurterne i bundt skal de som sagt være på køl, evt. i et glas vand. Hvis de så bliver lidt slatne efter et par dage, kan du ligge dem i isvand, det kvikker dem lidt op igen.

Kål:

Kål holder sig bedst frisk på køl i en pose. Både rødkål, hvidkål og spidskål han holde sig frisk i flere uger og er derfor en fantastisk ingrediens i din grøntsags skuffe.

Løg:

mangoMango:

Mangoer holder sig bedst friske ved stuetemperatur, men helst ikke sammen med ethylen-holdige frugter som bananer, citroner eller tomater. Hvis din mango er lidt for moden, kan du med fordel skære den ud og fryse den ned, så kan du nemlig bruge dem i en smoothie senere.


Meloner:

Peberfrugt:

Peberfrugter har det bedst i køleskabet, da de bliver hurtigt overmodne, tørre og rynkede ved stuetemperatur. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til to uger, hvorimod de gule og røde kan holde sig i en uge tid.

Persille:

(Se krydderurter)

Pære:

Radiser:

Porre:

Porrer har det bedst i køleskabet. Hvis de opbevares for lunt vokser de bare videre, og så bliver det nogle gange noget værre noget. Derfor har de det bedst i en plasticpose i grøntsags skuffen, hvor de kan holde sig i ca. 2 ugers tid.

 

Radiser ar det, ligesom gulerødder, bedst uden sin top. Derfor bød du nippe toppen af med det samme, og lægge dem i køleskabt. Her kan de holde sig i op til en uge tid.rødbeder

Rodfrugter:

Rodfrugter må gerne lægge spå køl, hvor de kan holde sig i flere uger. Dog kan de og, ligesom gulerødder, kartofler og løg, sagtens opbevares udenfor køleskabet, men stadig køligt, tørt og gerne mørkt. Hvis de har været opbevaret udenfor køleskabet i for længe, kan de godt blive lidt bløde, men så skal de bare lægge i koldt vand i en times tid, så bliver de frisket op igen. Før du opbevarer dem, skal du helst nippe toppen af, så holder de sig langt bedre.

Ruccola:

Ruccola er lidt sart, og må derfor ikke opbevares ved stuetemperatur, hvor den allerede efter en dag vil blive kedelig og slatten. Derfor skal den helst i en plasticpose og i køleskabet, hvor den kan holde sig i op til en uge. Når du skal bruge dem kan du lægge dem i vand i et par minutter, det frisker dem op igen.

Salat i pakke:

Baby leaves, spinat og andre salatblandinger har det, ligesom ruccolaen, bedst på køl. Her skal den helst opbevares i en plasticpose, hvor den kan holde sig i op til en uge. Når du skal bruge den, skal du helst lægge den i koldt vand i et par minutter, det frisker bladene op igen, og samtidig bliver de skyllet for sand og jord.

Spinat:

(se ovenstående)

Squash:

Squash skal helst opbevares i køleskabet, for den bliver trist og kedelig ved stuetemperatur. I køleskabet kan den holde sig i op til 10 dage. Hvis du ikke lige har fået brugt din squash, kan d rive den og fryde det ned. Dette kan bruges i sammenkogte retter, i brød eller til en squashkage.

Svampe fra skoven:

Svampe som du selv har plukket i skoven skal helst bruges med det samme, og senest indenfor 24 timer. Hvis du ikke kan få dem brugt så hurtigt kan du enten give dem et opkog, eller fryse dem ned. Dette er nødvendigt da svampene fra skoven ikke er dyrket under de kontrollerede forholde, som de fra supermarkedet er, og derved har andre bakterier. De gør dog ingenting, så længe svampene bliver brugt samme dag.

Tomat:

vindruerVindruer:

Vandruer holder sig bedst friske og sprøde i køleskabet, men alt for længe i køleskabet, kan gøre at vindruerne mister noget af sin smag. De holder altså bedst på smagen udenfor køleskabet. derfor må konklusionen være: spiser du sine vindruer hurtigt skal de være på  køkkenbordet i en skål, skal de helst holde sig friske og sprøde i flere dage skal de på køl. Du kan også klippe stilken over så du har en klump druer (på stilken) i en skål. Det er altid bedst at vindruerne spises direkte fra stilken, da de derved bedst kan holde sig friske og lækre.

Æbler:

 

 


Et lille ekstra fif:

Langt de fleste typer frugt og grønt sælges i en beskyttende indpakning. Det vil sige, at den indpakning som råvarerne kommer i fra producenten, er sådan de holder sig bedst friske. Derfor skal frugt og grønt helst opbevares i den originale emballage, som beskytter og er med til at holde på holdbarheden og friskheden.

 

4 Kommentarer

  1. Pingback: Med små ændringer i hverdagen kan du undgå madspild - Rikkes Rester

  2. Pingback: Blomkåls-"kartoffel"-salat - med lilla blomkål - Rikkes Rester

  3. Anne Marie Krogh

    Husk, at rodfrugter høstes om efteråret, og vores forældre og tidligere generationer så opbevarede dem hele vinteren, indtil der var spist op. I plastikposer, som har kondens på indersiden, holder de ikke længe, men i en stor krukke i et mørkt skab eller et frostfrit udhus kan de holde i månedsvis. Gælder stort set alle rodfrugter – og en stor del af de lidt grove grøntsager (porrer, kål samt æbler/pærer) Køleskabet gør nogle gange mere skade end gavn, fordi der danne kondens.

    Og et lille fif til frysning af krydderurter: Timian – skyld det godt og lad det tørre. Frys det på stilkene i en plastikpose, som ikke er helt tømt for luft. Når du skal bruge det, så tag det ud af fryseren, og kram posen rigtig godt, så du får nulret bladene af, mens det stadig er helt frosset. Så kan du lige fiske stilkene på, og har dejlig timian klar til brug.
    Persille – nip persillen af stilkene, skyld det rigtig godt, tør det og kom det i plastikposer. Klem ikke al luften ud af posen. Proceduren er ligesom ovenfor. Du får på den nemmeste måde “hakket” persille, så fin eller grov, som du vil have den. Jeg bruger denne metode hele sommeren, høster planterne, hver gang de er store og flotte, for hvis persillen bliver vandet grundigt, giver den meget mere, end de fleste kan nå at bruge, og på den måde er der frisk hjemmedyrket persille til hele vinteren i fryseren – med meget mere smag, end supermarkedspersille nogen sinde får.

    Svar
    1. rikkebolding93@gmail.com (Forfatter)

      Hej Anne-Marie

      Hvor er det bare nogle super gode fif, tusind tak!
      Det er helt rigtigt at rodfrugter og grove grøntsager sagtens kan gemmes i flere måneder, når de opbevares tørt, mørkt og køligt. Det er præcis sådan man opbevarede dem i “gamle dage” 🙂 Dog er det bare vigtig at kigge til dem undervejs, for hvis en af grøntsagerne bliver dårlig, er det vigtigt at få den fjernet med det samme, eller kan det pludselig gå meget hurtigt galt med dem alle..

      Og tippet med krydderurterne er da intet mindre end genialt! Så snart der kommer lidt flere soltimer, vil jeg til at plante og gro mine egne krydderurter i køkkenvinduet, og så skal jeg da klart til at bruge dit fif med fryseren! 🙂

      Tak for rådene!

      Mange hilser
      Rikkes Rester

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.