Derfor elsker jeg datovarer – min guide til datomærkning af fødevarer

Jeg er vild med varerne mærket med ‘kort dato’, ‘se dato’ eller ‘kort holdbarhed’ og tjekker kølemontrene med datovarer hver gang jeg er ude og handle. De gemmer jo altid på god inspiration, spændende råvarer og glimrende mad til rigtig gode priser.

Varerne fejler jo ingen ting!

Mange mennesker tror, at datovarer er dårlige, for gamle eller ikke gode længere. Men det er ikke rigtigt! De fejler ingenting overhovedet.
Datomærkningen er ofte bare en rettesnor, for rigtig mange varer kan holde sig længe efter datomærkningen. Fødevareindustrien er pålagt at skulle trykke en datomærkning på stort set alle fødevarer, som sælges i Danmark, men mange gange betyder denne dato intet for holdbarheden af produktet. Rigtig mange produkter kan holde sig og må derfor gerne bruges, også efter datomærkningen. Nogle ting kan faktisk slet ikke blive for gamle, men industrien skal trykke en datomærkning på varerne alligevel, også selvom det giver forvirring blandt forbrugerne.

Danmarks to forskellige datomærkninger:

Sidste anvendelsesdato:

I Danmark findes der to datomærkninger: Bedst før/mindst holdbar til og sidste anvendelsesdato. Den sidste er primært at finde kød – både fersk og forarbejdet; f.eks. kødpålæg, fisk, fersk kylling. Varer med denne datomærkning skal kasseres efter datomærkningen, da de indeholder bakterier, som man kan blive syg af at spise, efter sidste anvendelsesdato.
Dog kan man nogle gange forlænge datoen ved at fryse varerne ned, f.eks. pålæg, fersk kød eller fisk. Dog skal det så spises samme dag som det tages op af fryseren igen. Kød og fisk skal helst opvarmes og spises samme dag som det tages op af fryseren, så er der intet problem. Du må altså helst ikke lade det ligge til optøning en dag og derefter først bruge det dagen efter.

Bedst før/mindst holdbar til

Produkter med datomærkningen bedst før/mindst holdbar til er bl.a. mælkeprodukter, marmelade og syltetøj, kornprodukter, melprodukter eller konserves. Disse er perfekte eksempler på varer som sagtens kan bruges efter datomærkningen, så længe produktet både lugter og smager fint.

Denne mærkning kan ses som et minimum for hvor længe produktet er i topkvalitet. Derfor fejler produktet overhovedet intet før efter denne dato er overskredet. Derfor kan du altså lige så godt købe en mælk med 2 dage tilbage som holdbarhed, som en mælk med 7 dage tilbage. Begge mælk er præcis lige gode, og så længe du ikke planlægger at bruge mælken efter datomærkningen, er der intet problem overhovedet.

Varer uden datomærkning:

Nogle fødevarer er ikke datomærket, da det er vurderet at disse fødevarer ikke kan blive for gamle.

Disse fødevarer omhandler bl.a.:
• Tyggegummi
• Eddike
• Salt
• Sukker
• Drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10.
• Vin

Fødevarer som frugt og grønt er heller ikke datomærket, men dette skyldes, at det er næsten umuligt at vurdere, hvor længe fx en fersken holder sig, da det afhænger meget af opbevaring. Mærker man disse varer, risikerer man, at fødevarer der er spiselige bliver smidt ud, selvom de ikke fejler noget.

 

Som det fremgår herover, er der altså flere måder at mærke fødevarerne på, og det kan godt give en del forvirring. Dog skal man aldrig være nervøs for holdbarhed, så længe datoen ikke er overskredet. Og når datoen er overskredet, så butikkerne slet ikke sælge varerne længere. Butikkerne må slet ikke sælge varer som er over datomærkningen, og derfor fejler varerne overhovedet ingenting.

Fantastisk inspiration til billige penge

Som I nok efterhånden har luret, er jeg forkæmper for at bekæmpe madspild, og derigennem også ambassadør for organisationen stop spild af mad. Dette betyder, at jeg går enormt meget op i at få brugt al mad og alle rester, så jeg undgår at kasserer mad, som ikke fejler noget. Dette har også medført, at jeg altid er på udkig i kølemontrene med datovarer. Både for at undgå at maden bliver smidt ud, men også fordi jeg finder masser af inspiration i disse montrer.

Hver gang jeg ser en pakke med nedsat mad, tænker jeg med det samme over, hvordan jeg kan brug det. Hvad kunne jeg få ud af denne pakke …? Hvad kunne jeg lave af dette? Hvordan laver man et eller andet, ud fra det jeg har? Og hvad mangler jeg, hvis jeg vil lave dette, med denne nedsatte vare? Min hjerne arbejder på højtryk og jeg bliver sindssygt inspireret og får straks lyst til at gå hjem og eksperimentere med det hele.

Ofte tænker jeg også: Hvordan kan jeg forlænge dette produkt levetid? Kan jeg bage boller? Lave en gryderet? Fryse det ned? Gemme det til senere? – og hvor længe?
Så ja, jeg er rigtig glad for gode tilbud, men mest fordi jeg simpelthen ikke kan klare madspild, og derfor straks tænker over måder at bruge datovarerne på, så de ikke går til spilde.

 

Derfor: Gå på opdagelse i kølemontrene, tag mod til dig og køb datovarer, og få dem brugt!
De fejler ingenting, og er præcis lige så lækre som almindelige varer.

 

 

 

Held og lykke
– i kampen mod madspild!

 

 

 

Dette opslag er skrevet med inspiration fra fødevarestyrelsen: https://www.foedevarestyrelsen.dk/kampagner/TjekDatoen/Sider/VisGuide.aspx?guide=%2fSelvbetjening%2fGuides%2fSider%2fSaadan-kender-du-forskel-paa-datomaerkninger-paa-mad.aspx

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.