Cremet bønnesalat: Super mættende og spækket med vitaminer!

For nyligt købte jeg en pose frosne edamamebønner fordi de skulle være så sunde, men egentlig vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle bruge dem. Men så gennemrodede jeg grøntsagsskuffen og fandt på en ide: Bønnesalat, og det smagte virkelig godt! Jeg havde et par avokadoer, nogle løg og edamamebønnerne, siden har jeg forsøgt med cherrytomater, og det smagte også virkelig godt! Man kan altså variere salaten alt efter hvilke grøntsager man lige har i køleskabet og på den måde være med til at stoppe spild af mad, yay!

Siden der, har jeg lavet bønnesalaten stort set hver gang jeg har haft gæster, og indtil videre har den ikke været andet end en succes. Stort set alle kan lide den, den passer til det meste, tager ingen tid at lave og er super sund.

Til bønnesalaten brugte jeg: 

  • 1 pose edemamebønner, 400 gr.
  • 1 – 2 håndfulde cherrytomater
  • 2 små rødløg, finthakket
  • 2 avokadoer
  • Saften fra 1 lime
  • En smule god olivenolie
  • Salt & peber

Den første variant jeg lavede var uden cherrytomater, men de er siden kommet til, og det fungerer super fint i salaten. Tomaterne giver nemlig en smule syre og frisk sødme som passer rigtig godt til. Men hvis du ikke er så vild med tomat, kan disse selvfølgelig sagtens undværes.

Sådan gør du:

Start med at koge edamamebønnerne i saltet vand i ca 2 – 3 minutter, eller efter anvisningen på pakken. Dræn bønnerne og lad dem køle af i en si.

Hak rødløgene fint og kom dem i en skål. Skær derefter avokadoerne og cherrytomaterne ud i passende, små tern og kom også dem op i skålen. Vend edamamebønnerne i sammen med de andre grønstager i skålen og hæld saftens fra limen og olivenolien over. Smag til med salt og peber og rør det hele rundt. Salaten må gerne stå i en lille halv time og trække lidt sammen, men rør lige salaten sammen inden servering, så ser den mere frisk og lækker ud 🙂

 

 

Her er bønnesalaten både med og uden cherrytomater.
Begge varianter er super lækre, men cherrytomaterne giver alligevel lige det ekstra til salaten.

 

 

 

Serveres med:

Bønnesalaten smager skønt og kan gå til næsten alt kød, men passer eminent med oksekød eller oksesteg.

Eventuelt kan den også serveres med kylling for en sund og lækker frokost som mætter fantastisk uden at det går ud over kalorierne og dit taljemål 🙂

 

Velbekomme!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.